Opvækst og voksenlivet:

Jeg er 46 år, født og opvokset i Holstebro, hvor jeg har boet stort set hele livet. Har i dag to guldklumper på 15 og 18 år, eget hus i Mejrup, bil, god økonomi og et lærerjob på den lukkede behandlingsinstitution Koglen. Min livsdrøm om at komme ud og skabe åbenhed og håb er skudt i gang. Vejen til, hvor jeg er i dag, har været lang, men i dag står jeg på den anden side af det hele. Har alt det gode, jeg kan ønske mig i mit liv, og er klar til at dele.

Min barndom var på mange måder barsk og svær. Jeg boede sammen med min bror og min paranoide skizofrene mor. Jeg oplevede psykisk og fysisk vold, alkohol og mange mænd i hjemmet, blev udsat for seksuelle overgreb som 10 årig og led af en spiseforstyrrelse i teenageårene. En barndom med svigt, utryghed og det faktum, at jeg var mor for min egen mor, indtil hendes død i 2006, hvor jeg var 30 år. I voksenlivet har jeg kæmpet mig igennem voldsomme perioder med angst, stress, depressioner og følelsen af ikke at være god nok, som jeg er har fyldt i hverdagen.

I 2014 havde jeg min sidste og største nedtur, hvor jeg bogstaveligt talt lå helt nede på gulvet, i et voldsomt angstanfald, og vitterligt troede, at jeg skulle dø. Jeg var, i dette øjeblik, overbevist om, at jeg aldrig nogensinde ville blive i stand til, at rejse mig igen. Men det gjorde jeg! Derfor har jeg en historie at fortælle, der kan hjælpe mange andre på vej.

Jeg fik efter denne store nedtur diverse depressions- og angstdæmpende medicin og sovemedicin bare for at overleve. Jeg fik herefter stillet diagnoserne bipolar og ADHD. Det var et ordentligt slag, men samtidigt gav det mig en følelse af at forstå, hvorfor jeg hele livet, har følt mig forkert/anderledes, følt mig umådelig træt i perioder og manisk høj i andre.

Jeg traf et valg på et tidspunkt i livet... At jeg måtte acceptere, tilgive og ikke tage prædikatet; ”det er synd for mig” på mig, men i stedet bruge mine nedture til at hjælpe andre, være et ordentligt menneske og skabe frihed i mit eget liv – et liv væk fra barndommens- og de psykiske lidelsers modbydelige lange skygger. Da jeg lå på mit barndomsværelse, bed hårdt i min dyne og skreg uden lyd lovede jeg mig EN TING - At mit lorteliv ikke skulle være levet forgæves. Derfor denne kamp for mere åbenhed og min store kamp for børn og unges mentale trivsel.

 

Arbejdsmæssige baggrund:

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har været i folkeskolen i sammenlagt 14 år, hvor jeg har haft mange udsatte børn og familier under mine vinger. Jeg har altid brændt for og arbejdet målrettet med social træning; fællesskabet, positiv interaktion og børnenes tanker og følelser.

Jeg har haft orlov i halvandet år ind imellem mine lærerjobs, hvor jeg arbejdede på et hjem for misbrugere, som handicapmedhjælper for en fyr med muskelsvind og på et opholdssted for unge anbragte piger.

I apr. 2017 fik jeg ønskejobbet, som lærer på den lukkede behandlingsinstitution Koglen, hvor jeg stadig arbejder. En institution, hvor nogle af Danmarks mest udsatte unge mellem 12-17 er anbragt. De unge er anbragt på Koglen enten fordi, de sidder i varetægt og venter på en dom eller inde på farlighedskriteriet, fordi de er ude i en yderst uhensigtsmæssigt udvikling og til fare for sig selv grundet misbrug, selvskade eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Nogle anbringes yderligere på Koglen, da man skal lave en psykologisk/pædagogisk udredning af den unge, hvilket ikke har været muligt udenfor "murene".

I sommeren 2019 startede jeg min egen foredrags- og konsulentvirksomhed, hvor børn og unges mentale trivsel er omdrejningspunktet. Marts 2020 udgav jeg bogen Mit Sindssyge Liv og i marts 2020 udgav jeg en podcastserie af samme navn.