Samtaleforløb for unge i mistrivsel
Rigtig mange unge går rundt med en følelse af ikke at være gode nok, som de er. De føler, at de skal præstere på mange parametre i livet og de har konstant nedladende tanker om sig selv. Antallet af selvskadende unge og unge med angst, depression, lavt selvværd etc. har været stærkt stigende i gennem en lang række.
Mange unge går rundt med tanker som:
- Jeg er ikke noget værd. Ingen vil være sammen med mig
- Jeg er ikke lige så klog som mine jævnaldrende
- Jeg kan ikke tage mig sammen om noget
- Jeg har ikke lyst til at leve mere
- Jeg får aldrig en god uddannelse
- etc.
Dette samtaleforløb vil hjælpe den unge med at gøre op med de negative/nedladende tanker om sig selv, og styrke selvværdet og give den unge troen på fremtiden tilbage.
Forløbet henvender sig til unge ml. 12-20 år, som har ondt i livet. Måske er der tale om angst, skolevægring, depression eller måske "bare" en følelse af tristhed, mange bekymringstanker og følelser, der fylder alt for meget i hverdagen.
På kurset vil den unge arbejde ud fra samtale og forskellige praktiske øvelser, som er redskaber til at arbejde med egne tanker, følelser og overtænkning.
Den unge vil lære, hvordan man kan arbejde med dine bekymringstanker, så de ikke fylder så meget i hverdagen. Igennem øvelser, viden og ny indsigt læres nogle strategier/redskaber, som gør det muligt at få kontrol over egne tanker og dermed mere kontrol over sit liv. Der arbejdes med at gøre op med grublerier, bekymringer og overtænkning - Disse faktorer er oftest en af de væsentligste årsager til, at vores unge går ned med angst, stress, depressioner, skolevægring etc. Kurset tager udgangspunkt i metakognitiv terapi og positiv psykologi.
Jeg vil bruge mine mange års erfaring i arbejdet med børn og unges mentale trivsel, hvor jeg med empati, viden og redskaber vil guide den unge til et bedre selvværd og mere tro på fremtiden.
Anbefalinger:
“Gitte er lyttende og kommer med gode værkstøjer, som min datter kan bruge resten af sit liv. Gitte ved, hvad hun taler om. Min datter føler sig tryg ved Gitte, og det er så vigtigt. Jeg kan varmt anbefale Gitte til andre unge, som har det svært i livet”. (Mor til datter med let angst)
“Allerede efter første samtale med Gitte kunne jeg bruge flere af teknikkerne til at hjælpe mig selv i hverdagen. Jeg kunne med det samme mærke at ting blev nemmere, som f.eks. at være sammen med vennerne og være i skole”. (Dreng 15 år med socialangst, depression og skolevægring)
“Gitte lytter til en og er meget forstående. Hun er en man kan åbne sig op overfor for. Hun er altid klar med et varmt kram. Hun har virkelig hjulpet mig. Jeg er blevet en helt anden pige efter samtalerne med hende. Jeg kan varmt anbefale Gitte til andre unge, der går og kæmper med et eller andet”. (Pige 14 år med angst og mange bekymringstanker)