Det social træningsforløb "Vores Skolefamilie"

Hvorfor social træning i folkeskolen?

Indførelse af en times social træning vil være med til at rette op på den bekymrende mentale udvikling vi ser hos vores børn og unge. Vi har alt for mange børn og unge, der mistrives, elever som går ned med angst, stress og depressioner. Elever der har mistet modet og ikke tror på egne evner. De bukker simpelthen under for presset. Vi har i mange år fået tudet ørene fulde af, at unge mennesker skal hurtigt igennem uddannelsessystemet, de "fjoller" for meget rundt i uddannelsessystemet, og vi mangler arbejdskraft. Vi har opbygget en testkultur, hvor børn og unge er endt med, at føle sig enormt presset og præstionsangsten er i eksplosiv fremgang desværre. De unge går ned på stribe! Børn og unge sidder mere bag skærmen nu og dyrker ikke de fysiske sociale fællesskaber som førhen. De er fokuseret på de sociale medier, likes, andres meninger etc. Dette er måske nok en skæv udvikling, men vi er nødt til at handle udfra vores børn- og ungdomskultur, da den er kommet for at blive. Ydermere er antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose eksploderet indenfor de sidste år. Vi er på gale vej! Ifølge Den nationale sundhedsreforms analyser svarer 40 procent af de unge ml 16-24 år, i 2018, at de er stressede, hvor tallet i 2005 var på 13 procent. 60 procent af frafaldene på ungdomsuddannelserne skyldes mentale årsager.

Er vi gearet til at håndtere de udfordringer, der følger vores børne- og ungdomskultur?

Har presset på vores kære børn og unge nået grænsen?

Vi har i folkeskolen, glemt det VIGTIGSTE af alt - At skabe HELE mennesker. Vi får ikke  ud på den anden side af folkeskolen. Derfor skal vi NU målrettet igang med, at ændre vores syn på, hvad folkeskolen skal rumme. Vi må tage mere ansvar og skabe rum for træning i sociale relationer, ellers mister vi en hel generation af unge. Vi vil gerne skabe arbejdskraft, der er innovative, selvstændige og med mod på livet, men sådan som virkeligheden ser ud pt, så lykkes vi desværre ikke. Spørgsmålet må være, hvordan retter vi op? Hvordan får vi vendt "skuden"?

Der har aldrig været flere kommunale tilbud til børn og unge, end dem vi har i dag, men tallene for mistrivsel eksploderer, så pladserne er stadig for få. Jeg mener, at vi kan forebygge endnu bedre end vi gør i dag, eller rettere sagt; VI SKAL forebygge bedre, end vi gør i dag, hvis vi altså ønsker at få flere børn og unge helskindede igennem folkeskolen og ud på den anden side, som individer, der tror på sig selv og har mod på fremtiden. Uendeligt nemt at se problematikken omkring vores børn og unge, men det store spørgsmål må være, HVAD KAN VI STILLE OP? Mine undervisningsforløb er mit bud på, hvordan vi helt nede "på gulvet" kan fange børn og unge og ruste dem til det samfund, de nu engang er en del af. Lad os tage arbejdshandskerne på og få vendt den udvikling børn og unge er inde i. Ikke megen tid til snak.....

Børn og unges trivsel - NU!

 

Nedenstående undervisningsforløb viser, hvad vi helt konkret kan gøre forebyggende i folkeskolen: Forløbet handler om, hvordan vi får skabt et trygt og rart læringsrum, hvor ALLE eleverne er trygge, hvor eleverne trives bedre, og der skabes rum til træne sociale færdigheder og få en forståelse for hinanden. Plads til åbenhed om de ting, eleverne går og tumler med. Der er i forløbene fokus på at hændelser, følelser og tanker skal italesættes og at man er god nok, som man er. Det skal være acceptabelt at have sine udfordringer, og der arbejdes målrettet for at gøre det sociale liv i klassen meget bedre.

 

 

Det sociale træningsforløb "Vores Skolefamilie" - Mellemtrinnet 4.-6. klasse

 

Vores skolefamilie er udviklet efter at der afsættes én lektion pr uge, da det er vigtigt, at det sociale trivselsforløb er kontinuerligt og øvelserne gentages. Jeg har ALDRIG oplevet, at eleverne har mistet gejsten eller lysten til disse timer. Et af formålene med Vores skolefamilie er lige akkurat at give eleverne medansvar for det sociale liv i klassen. Medansvar skaber unægteligt altid engagement. De har altid taget konceptet til sig og under en måneds tid senere har de altid givet udtryk for, at klassen fungerer bedre, de er mere trygge og det negative samspil fylder mindre og mindre.

Der er forskellige "runder," som eleverne skal igennem hver lektion. Her ud over er der hver lektion en praktisk øvelse og fokus på et bestemt emne, alt efter hvad som rør sig, og hvad målsætningen for lektionen er:

1. Roserunden

2. Hvad er gået godt i den sidste uge?

3. Hvad har vi kunnet gøre bedre i den sidste uge?

4. Små sociale samarbejds- og tillidsøvelser og andre aktiviteter (Positive breve, øvelser hvor eleverne roser hinanden, har det sjovt og interagerer på forskellige måder etc.)

5. Emnerunden - Eks. hierakiet i klassen, sociale medier, mobning, selvværd, præstationsangst etc.

Til nogle lektioner hører små lektier til, hvor eleverne i den foregående uge, har fået til opgave, at lægge mærke til klassekammeraterne, sig selv og skrive nogle bestemte ting ned i deres lille udleverede bog.

 

Konceptet har jeg udviklet undervejs i mine sytten år som lærer. Når jeg har startet en ny klasse op, har jeg fra start gjort det klart for eleverne og forældrene, at jeg til en start vil fokusere en del på klassens sociale liv. Jeg er af den overbevisning, at det er den vigtigste faktor for at skabe et trygt læringsrum, hvor eleverne rummer hinanden, føler sig gode nok, som de er, og hvor der hermed skabes grobund for faglig udvikling. Mine erfaringer har vist, at målrettet social træning omkring det positive fællesskab inden for en måneds tid vil afspejle sig i elevernes faglige udvikling. Eleverne og forældrene har hver og en givet udtryk for, at det har skabt større trivsel, større faglig udvikling hos den enkelte og skabt et trygt fællesskab, hvor der er plads til alle. Forældreinddragelse er en vigtig del af "Vores Skolefamilie". Forældrene informeres om, hvad vi har arbejdet med, så de bliver medspillere og aktivt har mulighed for at bakke op om klassens trivsel.

 

Tidligere elev- og forældreudtalelse omkring ”Vores skolefamilie”

 

(Anne Louise Bach Christensen, forælder til elev i 5. Klasse)

"Der blev i vores søns klasse indført social træning ”Vores skolefamilie” svarende til 1. Lektion ugentligt. Gittes tilgang til eleverne var markant anderledes, end vi tidligere havde mødt (og vi havde jo en vis erfaring i forskellige lærer). Holdningen var ”omvendt” – der skulle først og fremmest være styr på det sociale fremfor det faglige, da hun gav udtryk for, at det var det sociale, der hindrede den faglige udvikling. Der gik overraskende kort tid – vi husker det som værende max 1 mdr. – før vi mærkede en markant effekt på vores dreng. Sproget blev meget pænere (også derhjemme), og han begyndte at omtale både elever og ikke mindst lærerne med respekt. Vi oplevede også for første gang en dreng, som pludselig gav udtryk for at dansk faktisk var et ok fag, og skoleværingen forsvandt. Det faglige udbytte i dansk blev ligeledes markant bedre”. Vi kan kun give Gitte og ”Vores Skolefamilie” vores varmeste anbefalinger". 

 

(Victor, elev i 5. Klasse)

"Hele klassen kunne alle sammen godt lide social træning. Det var fedt at have tid til at snakke sammen om alle de ting, vi var gode til, og det var rart at få ros – også selvom man godt vidste, at man ikke altid var sød. Det blev dog hurtigt sådan, at man meget gerne ville gøre de gode ting, for så fik man ros til social træning. Faktisk synes jeg, at vi blev ret søde mod hinanden og vores lærere. Det var også rart, at man kunne få løst problemer, hvis der var noget, man ikke kunne løse selv. Selvom vi brugte en time om ugen til social træning, så synes jeg faktisk, at det var den periode, hvor jeg lærte mest. Dansk gik fra at være råddent til at være ok".

 

Evaluering af pilotprojektet "Vores skolefamilie" - Mejrup skole aug-sept. 2019

Projektet kørte én lektion ugentligt i 6 uger. Nedenstående besvarelser er fra de elever og forældre, som var med i projektet.

Elevbesvarelser (43 elever):

 

Er du blevet mere opmærksom på, hvordan dine klassekammerater har det?

JA: 41

NEJ: 2

Er det blevet nemmere at sige sin mening foran hele klassen?

JA: 35

NEJ: 8 (5 elever skrev, at de turde det i forvejen)

 

Elevudtalelser:

- Det er rart, at det hjælper os til at stole mere på hinanden.

- Vi er blevet mere åbne og kan sige mere foran klassekammeraterne.

- Vi har fået et meget bedre sammenhold i klassen.

- Alle kan sige sin mening, og alle kan forstå hinanden bedre.

- Rart at man kan sige, hvordan man har det, så man ikke skal gå rundt med ondt i maven.

- Det er rart, at det hjælper os til at stole mere på hinanden.

- Vi ved, hvordan vores klassekammerater har det.

- Man tør sige sin mening, uden nogen gør nar af en.

- Vi er blevet bedre til at rose hinanden.

 

Forældrebesvarelser (20 forældre)

 

Tænker du/I som forældre at én ugentlig times social træning på skoleskemaet vil gavne jeres barn og klassen som helhed?

JA: 18

NEJ: 0

(De to sidste forældre svarede, at hver fjortende dag eller jævnligt ville være godt)

 

Forældreudtalelser:

- De er blevet mere åbne og opmærksomme på hinanden.

- Hun tør sige til klassekammeraterne, hvis hun er ked af det.

- Et godt sammenhold.

- Større forståelse for hinanden.

- Vores dreng har følt sig mere med i fællesskabet.

- De har fået ”øjnene op” for andre i klassen end dem, de normalt ser.

- Min dreng er kommet positiv og glad hjem efter hver lektion.

- Svære ting italesættes.

- Fokus på at der skal være plads til alle.

 

Tallene og udtalelserne fortæller, hvor vigtigt det er, at vi handler og får sat tid og ressourcer af til social træning. Vi SKAL skabe tid og rum til, at børnene får italesat det, der er svært, og får øjnene op for egne og andres positive sider. Vi må give børnene mere tid og rum til at få en større forståelse af de følelser og tanker, de hver især går rundt med. Vi må give børnene mulighed for at få et større medansvar for klassens og den enkeltes trivsel. Hvis vi skal vende statistikkerne skal vi ned på gulvet og arbejde endnu mere med det, der foregår inden i børnene og ikke kun arbejde med adfærden og ydre styring.

Eleverne fik mulighed for at SE, LYTTE og FORSTÅ hinanden, og det er en af vejene frem, hvis vi skal ændre på den nuværende mentale trivsel hos vores børn og unge.

 

SOCIAL TRÆNING - JA TAK